
Bliv leder
Vi i 1. Højbjerg Pigegruppe vil gerne have fat i DIG! Derfor håber vi, at netop du har mod på at blive en del af vores lederteam.
Måske har du været spejder før, måske kan du bare godt lide at være ude i naturen, eller du har en passion for udviklingsarbejde med børn og unge. Så kom bare som du er - så finder vi ud af resten.
Hos os bliver du en del af et aktivt lederteam, der består af 7 passionerede mænd og kvinder i alderen 18-33 år. Til daglig består vores frivillige arbejde i at planlægge og afvikle spejdermøder og lejre for piger i alderen 6-16 år.
I løbet af året afholder vi, udover mange fede spejderaktiviteter, også mange lederarrangementer, hvor vi dyrker vores spejderfællesskab. Ledelseskursus, ølspil og VINterheik er bl.a. på menuen.
Lyder dette som noget for dig, så kontakt gruppeleder Marie Falch på gruppeleder@1-hoejbjerg.dk.