Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Gruppen
    • Om gruppen
    • Bestyrelsen
    • Forældre i 1. Højbjerg
    • Julemarked
    • Udmeldelse
  • Grene
    • Familiespejd (3 - 6 år)
    • Mikroer (6 - 7 år)
    • Minier (8 - 9 år)
    • Juniorer (10 - 11 år)
    • Trop (12 - 16 år)
    • Klan (16 - 25 år)
    • Leder i 1. Højbjerg
  • Om spejder
    • Hvorfor blive spejder?
    • Prøvemøder
    • Spejderværdier
  • Bliv leder
  • På tur
    • PLan
    • Påskekursus
    • Pakkelister
    • Hvordan pakker man en rygsæk?
    • På kursus: PUF, PLan, PLUS
  • Spejderdag
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Tilmeld dig her
Friske ledere

Bliv leder

Som leder i 1. Højbjerg Pigegruppe vil du blive en del af et stærkt og hyggeligt lederteam og få fede naturoplevelser.

Bliv spejderleder

Det er populært at være spejder. Derfor har vi brug for flere spejderledere, så alle børn får mulighed for at blive spejdere.

Bliv spejderleder og
Bliv rig - på naturoplevelser, fællesskab og sjove øjeblikke
‍Bliv dygtigere - gennem samarbejde, planlægning og ledelse
‍Bliv et forbillede - for børn og unge, når du giver dem oplevelser for livet.

Vi bliver flere og flere - vil du være med?
Flere og flere børn og unge vælger i disse år livet som spejder til. Og hvert år kommer der en håndfuld nye ledere til vores gruppe. Det er vi virkelig stolte af. Men vi kan altid gøre plads til flere voksne, der har lyst til at give børn og unge oplevelser, der gør indtryk og udvikler. Er det dig?
‍
‍Kom som du er
Du behøver ikke at have været spejder før. Vi har alle forskellige kompetencer, og der skal være plads til alle - både spejdere og ledere. Du skal bare have mod på at bruge og udvikle flere sider af dig selv – ligesom du skal have lyst til at give børn og unge en spejdertid for livet. Det er et fællesskab, så du kommer ikke til at stå alene med ansvaret. Kom bare som du er – så finder vi ud af resten.


Spørgsmål og svar

Hvorfor blive spejderleder?

Der er mange gode grunde til at blive spejderleder. Her har vi samlet fem:

  1. Du gør en forskel for børn og unge. Du er den voksne, der hverken er deres forælder eller underviser, og som lærer dem, at de kan mere, end de tror.
  2. Du bliver en del af et stærkt fællesskab – både blandt børn, unge og voksne. Spejder har det med at skabe venskaber uden udløbsdato.
  3. Du kommer udenfor. Både uden for dine vante rammer, men også helt ud i skoven, hvor der er lidt højere til loftet. Når himlen er taget, kan man føle sig helt lille, men det er faktisk ret stort.
  4. Du bliver rig på indtryk og oplevelser. Kom på gyngende grund i en kano. Mærk på egen krop, hvor højt træet er, når du klatrer op. Og glem dig selv et øjeblik, når du på spejderlejre råber i kor med 40.000 spejdere fra hele verden.
  5. Du får mere livsglæde. Undersøgelser viser, at både friluftsliv og frivillighed giver større livstilfredshed.

Hvad laver man som spejderleder?

Som spejderleder har du sammen med andre ledere ansvaret for et hold spejdere, og du er med til at planlægge de aktiviteter, som spejderne laver. Det kan være alt fra at finde en sjov udendørsleg til at planlægge et spændende forløb med udgangspunkt i romerriget eller arrangere en sommertur til Norges fjelde.

Rollen som spejderleder handler faktisk mere om vejledning end om at tage styring af aktiviteterne. Og det gælder særligt, som spejderne bliver ældre og mere selvstændige.

Skal jeg have været spejder for at kunne blive leder?

Nej. Du behøver hverken at have sort bælte i friluftsliv eller være ekspert i bålmad. Du skal bare have mod på at bruge og udvikle flere sider af dig selv – ligesom du skal have lyst til at give børn og unge en spejdertid for livet.
Du lærer at trøste, grine, inspirere og være et forbillede for spejderne. Og ikke mindst lærer du at lade spejderne gøre deres egne erfaringer – det er faktisk det, spejder handler om. Learning by doing. Man er aldrig færdig med at udvikle sig som spejderleder, men det er sjovt fra første dag.

Hvad handler spejder egentlig om?

Grundidéen med spejder er, at børn og unge udvikler sig, så de både bliver selvstændige, lærer at begå sig i et fællesskab og får mod på at tage ansvar for sig selv og andre.
Det lyder måske ret stort, men i praksis handler det om, at spejderne oplever fællesskab, friluftsliv og udfordringer.

Skal jeg som spejderleder være kristen eller religiøs?

Nej, det skal du ikke. Det Danske Spejderkorps har hverken en særlig tilknytning til folkekirken eller en mission om at forkynde kristendom eller andre trosretninger.

Men vi vil gerne have, at børn og unge tager stilling til de store spørgsmål i livet, det behøver bare ikke nødvendigvis at rumme et religiøst element. Det kan fx være, når vi undres over universets uendelighed på en stjernekiggertur eller reflekterer over livets gang ved at se på årringe i et gammelt træ.

Hvor stor en opgave er det at være spejderleder?

Det er en vigtig opgave at være spejderleder. Selvom du måske kun er spejderleder en gang om ugen eller hver anden uge, kan du have stor positiv indflydelse på et barn eller en ung, fordi du tilbyder en anden voksenrolle end den, der kendetegner forælderen eller læreren.

Ud over at du som spejderleder skal bruge tid på selve spejdermøderne, er der også noget planlægning, hvor du finder aktiviteter m.m. så spejderne udfordres og lære nyt.


Hvad vil det sige at være spejderleder?

Det kan være svært at forestille sig, hvad det vil sige at være spejderleder. Men lad os vise dig, hvad det går ud på. Mød Martin og Katja startede som spejderledere, da deres børn ville være spejdere. De fortæller om, hvad de får ud af at være spejderleder, deres forudsætninger for at blive leder, og hvad spejdefællesskabet har givet dem.

Der er flere videoer i miniserien om at være spejderleder, der introducerer dig for spejdermødet, friluftsliv, learning by doing, samvær og trivsel og fællesskab. Du finder også værktøjer, gode råd og inspiration. Se videoerne her.

Film på YouTube
For at se indholdet skal du afgive dit samtykke til, at vi sætter markedsføringscookies fra Youtube, Facebook og Flickr.
Læs mere om vores brug af cookies og hvordan du trækker dit samtykke tilbage.
Tillad alle

Kontakt

1. Højbjerg Pigegruppe
Kragelunds Allé 7
8270 Højbjerg
Danmark

gruppeleder@1-hoejbjerg.dk

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo